Så faldt den første anmeldelse af Sidney Lee's bog, My Reality. Den konkluderer det der længe har været fakta her på bloggen; Sidney Lee er ubegavet, umoden og vigtigst af alt; Han spiller IKKE en rolle. What you see is what you get.
"På samme måder er det en udbredt myte, at Sidney Lee umuligt bare kan være den banale person, han fremstiller sig selv som. Han er sikkert enormt intelligent, spiller et avanceret rollespil eller er så dygtig til at manipulere medierne, at vi bare endnu ikke har set noget lignende. Hans berømmelse må da stå mål med et tilsvarende talent."
"Det pinagtige ved bogen er imidlertid Sidneys desperate forsøg på at bilde læseren ind, at han i virkeligheden spiller et skuespil, at han bare siger nogle dumme ting for sjov og i øvrigt har en IQ på 152 (skønt han aldrig har ladet nogen teste den i offentligheden)."
Læs hele anmeldelsen her
tirsdag den 30. november 2010
fredag den 19. november 2010
Sidney Lee brænder broer
Jeg faldt lige over Anne Lindfjelds blog, hvor hun ikke lægger skjul på at hun er svært træt af Sidney Lee. Du husker måske 4 stjerners middag, som de to gæstede sammen med Stine Kronborg og Biker-Jens. Sidney Lee udtalte efterfølgende at han havde snavet både Stine og Anne i gulvet efter optagelserne.
Læs Anne's reaktion HER.
Snave... Aldrig. Jeg taender ikke paa gamle skaldede maend med makeup i dametoej. Ellers tak.
Ja vi blev temmeligt fulde, men ikke mere end at jeg udemaerket er klar over hvad jeg lavede, og ja vi dansede og havde det sjovt, jeg kan faktisk utroligt godt lide Stine, og denne aften fandt da ogsaa sted INDEN Sidney viste sit sande jeg for os... specielt for mig. Men derfra og til at .... urgh. Hvis jeg nogensinde skulle stikke noget i munden paa den mand (?) skulle det vaere en prop, saa vi alle kunne blive fri for at hoere paa hans evindelige selvglade pladder, hans uvidende kommentarer om alt, hans mangel paa ordforraad og hans konstante loegnhistorier.
Læs Anne's reaktion HER.
Snave... Aldrig. Jeg taender ikke paa gamle skaldede maend med makeup i dametoej. Ellers tak.
Ja vi blev temmeligt fulde, men ikke mere end at jeg udemaerket er klar over hvad jeg lavede, og ja vi dansede og havde det sjovt, jeg kan faktisk utroligt godt lide Stine, og denne aften fandt da ogsaa sted INDEN Sidney viste sit sande jeg for os... specielt for mig. Men derfra og til at .... urgh. Hvis jeg nogensinde skulle stikke noget i munden paa den mand (?) skulle det vaere en prop, saa vi alle kunne blive fri for at hoere paa hans evindelige selvglade pladder, hans uvidende kommentarer om alt, hans mangel paa ordforraad og hans konstante loegnhistorier.
Sidney Lee - My Reality
Jeg tænkte at det var på sin plads med en kort gennemgang af Sidneys nyeste skud på stammen - en selvbiografi som samler de samme kedelige historier man har hørt fra Sidney efterhånden flere gange. - "Jeg ville ligne Van Damme", "Jeg tog steorider", "Jeg har taget coke", "Jeg har en IQ på 152", "Jeg spiller en rolle på TV", "Jeg kan lide mørke piger" og så videre. Den samme gamle sang.
Jeg kunne ikke drømme om at købe bogen. Bl.a. fordi jeg på forhånd ved at den er fyldt med den version af historien, som kun Sidney kan bekræfte. Altså den der kun findes i Sidney's fantasi. Løgne, løgne og endnu flere løgne.
Ud fra de uddrag jeg har læst på nettet, virker Sidney meget smart. - Men dette hører jo også til livet som superstjerne. Han vil eks. hellere have en grim tøs fra Bangladesh frem for en smuk dansk model. Mon ikke at tilfældet er det samme hos modparterne.
Sidney "afslører" også at han med vilje lagde sig ned i boksekampen mod Stig Tøfting. Mon ikke at sandheden er at Sidney blev så chokeret (læs: bange) for Stig og for fysisk konfrontation, at den eneste udvej var at lægge sig ned. - En handling der for langt de fleste havde betydet en tilbagetrækning, men Sidneys stolthed tillader ham alt - dog er det nok også krydret med en god portion manglende situationsfornemmelse, at Sidney vender tilbage efter nederlag på nederlag.
Sidney fortæller i sin bog, at han er en performer og blot spiller en rolle når han er på TV. Dette har jeg tidligere skrevet om på bloggen. Det var noget Sidney begyndte at bruge som undskyldning, efter andre havde skrevet det som deres teori om ham. Altså er det noget Sidney Lee har taget til sig og nu bruger som undskyldning. Sandheden er jo selvfølgelig at Sidney vitterligt ér lige så dum i virkeligheden, som på TV. Undertegnede har haft fornøjelsen af at snakke i telefon med ham flere gange og har som bekendt samtlige kilder der er tæt på ham, som også kan bekræfte dette. Endvidere har samtlige af de kilder som har henvendt sig, understreget at manden er skræmmende blank.
Er det i virkeligheden ikke lidt for tidligt at storløgneren Sidney Lee udgiver en selvbiografi? Og hvor mange sluger mon lortet råt? Eller hvor mange mon der overhovedet køber den?
Det kunne være at Sidney Lee vil sponsorere mig et eksemplar? Skriver gerne en længere anmeldelse, men kan ikke garantere for at den bliver objektiv :-)
Jeg kunne ikke drømme om at købe bogen. Bl.a. fordi jeg på forhånd ved at den er fyldt med den version af historien, som kun Sidney kan bekræfte. Altså den der kun findes i Sidney's fantasi. Løgne, løgne og endnu flere løgne.
Ud fra de uddrag jeg har læst på nettet, virker Sidney meget smart. - Men dette hører jo også til livet som superstjerne. Han vil eks. hellere have en grim tøs fra Bangladesh frem for en smuk dansk model. Mon ikke at tilfældet er det samme hos modparterne.
Sidney "afslører" også at han med vilje lagde sig ned i boksekampen mod Stig Tøfting. Mon ikke at sandheden er at Sidney blev så chokeret (læs: bange) for Stig og for fysisk konfrontation, at den eneste udvej var at lægge sig ned. - En handling der for langt de fleste havde betydet en tilbagetrækning, men Sidneys stolthed tillader ham alt - dog er det nok også krydret med en god portion manglende situationsfornemmelse, at Sidney vender tilbage efter nederlag på nederlag.
Sidney fortæller i sin bog, at han er en performer og blot spiller en rolle når han er på TV. Dette har jeg tidligere skrevet om på bloggen. Det var noget Sidney begyndte at bruge som undskyldning, efter andre havde skrevet det som deres teori om ham. Altså er det noget Sidney Lee har taget til sig og nu bruger som undskyldning. Sandheden er jo selvfølgelig at Sidney vitterligt ér lige så dum i virkeligheden, som på TV. Undertegnede har haft fornøjelsen af at snakke i telefon med ham flere gange og har som bekendt samtlige kilder der er tæt på ham, som også kan bekræfte dette. Endvidere har samtlige af de kilder som har henvendt sig, understreget at manden er skræmmende blank.
Er det i virkeligheden ikke lidt for tidligt at storløgneren Sidney Lee udgiver en selvbiografi? Og hvor mange sluger mon lortet råt? Eller hvor mange mon der overhovedet køber den?
Det kunne være at Sidney Lee vil sponsorere mig et eksemplar? Skriver gerne en længere anmeldelse, men kan ikke garantere for at den bliver objektiv :-)
Abonner på:
Opslag (Atom)